Asger-F Asger-F Asger-F
Engros salg af blomsterløg og maskiner
Engros salg af blomsterløg og maskiner
 
TulpKaufGiuseppeVerdi
TulpFostCandela
TulpDTQueenOfMarvel
TulpDobSUpStar
TulpLilWhiteTriumphator
TulpESGroenland
TulpCrMaja
TulpPapEstelleRijnveld
Til top
Til top
Tulipanen og tulipanløget hører naturligt hjemme i et bælte der strækker sig fra Sydøsteuropa over Mellemøsten til centralasien

Tulipan og tulipanløget
Tulipanen og tulipanløget er en udpræget steppeplante, der er tilpasset stor fugtighed i blomstringsperioden, varme og tørke i sommertiden og om efteråret fugtige forhold. Om vinteren er tulipanen og tulipanløget tilpasset stærk kulde.
Tulipan og tulipanløg stammer fra egne med porøs og mineralholdig jord og vokser gerne i selskab med græsser, andre løg og stauder der blomstre om foråret.

Tulipan og tulipanløgets formering
Fra frøspiring til blomstring går der op til 6 år og derfor er det meget sjældent at private sår tulipaner, selv om det godt kan lade sig gøre. I stedet bliver planterne formeret ved at datterløg fraskilles.

Tulipanens og tulipanløgets historie
Tulipanen og tulipanløget er kendt helt tilbage til omkring år 1000 f. kr, hvor den blev rendyrket i Tyrkiet.

Tulipanen og tulipanløget kommer til Holland og Europa
Hollænderen Charles de L’ Ecluse fik i 1593 foræret nogle løg i Konstantinopel.
Tulipanløgene blev sat i Leiden i Holland, og allerede året efter blomstrede de for første gang i Europa.
Charles de L’ Ecluse forsøgte af videnskabelige grunde at forbyde handel med tulipanløg, men forgæves. Tulipanen bredte sig til hofferne og tulipanløg blev sat i parker overalt i Europa.
De første tulipanløg nåede således til Frankrig omkring 1598.
Omkring 1600 blev tulipanen og tulipanløget en eksklusiv plante og på samme tid blev et af de første rendyrknings virksomheder etableret syd for Haarlem i Holland.

Tulipanen og tulipanløget bliver eksklusiv
I årene 1610-1640 udviklede der sig en meget livlig handel med tulipaner og tulipanløg.
Tulipaner og tulipanløg blev eftertragtede for deres skønhed. Deres sjældenhed og dermed prisen gjorde, at de kun kunne købes af de allerrigeste.

Det resulterede i overordentligt vilde spekulationer med tulipaner og tulipanløg.
Tulipanløg blev solgt allerede mens de lå i jorden og efter vægt.
En indtjening på tulipaner og tulipanløg på ca. 300.000 kr om MÅNEDEN var ikke umulig.
For at give et billede af løgpriserne i Holland på tidspunktet omkring 1630-40 kan nævnes, at særligt udsøgte løg kostede op til 2500 hfl pr. stk. For at give et begreb om hvad man eller kunne købe for pengene på den tid i Holland, nævner man en handel, der nærmest må betegnes som en byttehandel:

For ét løg blev betalt:
48 td. hvede               448 hfl
84 tdr. rug                   558 -
4 fede okser                480 -
8 fedesvin                    240 -
12 fede får                   120 -
446 l vin                        70 -
400 l øl                         32 -
2 tdr. smør                  192 -
1000 pund ost             120 -
1 seng med sengetøj    100 -
1 sæt tøj                       80 -
1 sølvbæger                  60 -
I alt                           2500 hfl


Den store indtjening gjorde, at alle ville med på vognen. Alle ville handle med tulipaner og tulipanløg for at få del i den hurtige fortjeneste. Firmaer og forretninger blev solgt, smykker pantsat hvilken resulterede i forsøg på at forbyde den form for handel. Det slog dog fejl, markedsmekanismerne havde talt.
Omkring 1637 brast sæbeboblen og mange ledende handelsfirmaer gik fallit. Markedsmekanismerne havde igen talt.

I dag har handlen med tulipaner et mere naturligt leje. Holland er stadig vigtigste producent af tulipaner og tulipanløg. I dag  sker over 80 % af al handel med tulipanløg via hollandske firmaer.


Tulipansorter

Darwin-Hybrid
Er høje op til 70 cm, enkle, ofte gule eller røde.

Papegøjetulipan
Har indskårne, ofte forvredne blomsterblade (blomstens kron- og bægerblade). Ofte en grøn plet eller stribe langs med kronbladene.

Frynsede tulipaner
Ligner papegøjetulipaner, men har glatte blomsterblade, der hver ender i en frynse. Har ofte samme farve som resten af blomsten.

Viridiflora
Har en grøn stribe op langs kronbladene.

Enkel Sen
Er en ret smal tulipan med røde flammer og striber.

Liljeblomstrede tulipaner
Er som regel ret høje, 60 cm. I begyndelse har de slanke og krukkeformede blomster. Udfoldet forvandles deres slanke bagudbøjede kronblade sig til liljeagtige stjerner.

Dobbelt Sen
Har meget fyldige, dobbelte kuglerunde tulipaner.

Dobbelt tidlige
Er lave tulipaner, omkring 30 cm høje. Knap så fyldte og runde som Dobbelt-Sen tulipaner.

Kaufmannia, Fosteriana og Greigii
Lave og har smalle røde og gule blomster. Dog også med spættede blade, blomstrer tidligt og løgene er holdbare som stauder.

Tulipanen og tulipanløget
Til top
tulip_artwork
images
1_39_SsiXRv1N3x
bot_art
tulips-1w600
Dyrkning af tulipaner uddrag af artikel skrevet af Asger Frederiksen i 1977

Tulipaner kan dyrkes på al slags jord, men det vil være fornuftigt at undgå yderpunkterne. Den helt lette jord kan skabe problemer med hensyn til ernæring og vanding, og den helt svære eller meget stenrige jord byder på vanskeligheder rent arbejdsmæssigt og især ved rationalisering og overgang til mekanisering. Idealt vil da være en let  muldet jord uden for mange sten. Det er dog af meget stor betydning, at jorden er veldrænet, ligesom jordens overflade har indflydelse på udbyttet. Tulipanernes lægges ret øverligt i ca. 10 cm dybde, og de er meget følsomme over for vand. Arealet skal helst have en sådan form, at der aldrig står overfladevand, heller ikke ved tøbrud.
Arealets beliggenhed er i de fleste tilfælde fastlagt på forhånd, idet man helst vil dyrke løgene på den ejendom, hvor man bor, men man må dog prøve at efterkomme så mange af de ønskelige faktorer som vel muligt. Det skal dog nævnes en gang til, at for at nå et godt gennemsnitsudbytte igennem årene er det nødvendigt med mulighed for vanding af arealerne. En anden væsentlig faktor er arbejdskraften. Løgavl er et udpræget sæsonpræget fag, og derfor er der brug for meget arbejdskraft ved optagning, pilning og sortering af løgene. Det er derfor en fordel at man bor i nærheden af tæt bebyggede områder.

Sædskifte og forfrugt
Det er ved tulipaner, som ved de fleste andre plantearter, nødvendigt med et sædskifte. Man regner i almindelighed med, at der skal gå 4-5 år, før man kommer med tulipaner igen. Grundene hertil er flere. For det første vil der ofte være glemt nogle løg ved optagningen, og kommer man så igen med løg, vil sorterne blive blandede. For det andet er der større risiko for sygdomme: visse svampe- og virussygdomme kan smitte fra jorden, og det samme gælder nematoder (ål). Endelig kan man ikke udelukke jordtræthed: dette at en afgrøde anden gang, den dyrkes på samme sted, giver et væsentligt dårligere udbytte end første gang, uden at der kan påvises nogen direkte årsag.

Gødskning
Jordens reaktion skal helst være 7, hellere over end under, kali- og fosforsyretallene mellem 912. Er tallene på det ønskelige, skulle det ikke være nødvendigt at tilføre disse stoffer i større mængder. Bruger man f.eks. 0512 med magnesium skulle 700 kg pr ha være tilstrækkeligt - udbragt på jorden inden sidste klargøring for lægning.
Mangantallet er ønskeligt på 5 og magnesiumtallet på 10. Dette kan ofte være vanskeligt på de fleste jorder, men da man hele vækstsæsonen sprøjter med Maneb, hjælper det jo lidt, og ellers kan jorden jo tilføres både Mangan og Magnesium. Kvælstof udbringes ad tre gange, første gang lige efter lægning, hvor det tilrådes at bruge kalkamon-salpeter med 200 kg pr. ha. Anden gang i januar bruges kalksalpeter med 300 kg pr ha og tredje gang i marts bruges igen kalkamonsalpeter med 250 kg pr ha.

Lægning og dækning
Selve lægningen, der for 20-30 år siden foregik efter hollandsk mønster, er nu mekaniseret overalt. Man har udmærkede maskiner specielt fremstillet til lægning af blomsterløg, som for det meste lægger løgene i bede med 4 rækker. Læggedybden skal være ca. 10 cm og mængden ca 1 kg løg pr løbende m bed (4 rækker) Dette varierer dog, alt afhængig af løgenes størrelse, det vil sige, man må regne med ca 5½ tons læggeløg pr ha.
Før lægning afsvampes løgene mod gråskimmel. Der kan anvendes et kviksølvmiddel Aabulba ¼ % eller et Tiram-middel 2 % eller Orthocid 2 % I alle tilfælde nedsænkes eller overbruses løgene i en halv time.
Dækning af løgarealerne foretages bedst i november. På dette tidspunkt får vi ofte en del nedbør, som hjælper halmen med at falde på plads, så den ikke så let fjerner sig igen ved kraftig blæst.
Halmdækningen tjener mange formål, især hvis man lader den ligge på hele sæsonen. Lad mig her nævne nogle af dem: For det første dækker man for at beskytte mod frost. Da løgene sætter rødder lige efter lægningen, vil de, når frosten rigtig sætter ind, have et godt rodnet, og ved megen skiften mellem frost og tø, vil jorden hæve og sænke sig og derved trække rødderne over.
Dette hjælper halmen for, da den jo giver en vis isolering, således at jorden ikke skifter så hurtigt mellem frosset og optøet tilstand. For det andet holdes en bedre jordstruktur ved meget nedbør. For det tredje beskytter den mod megen varme i jorden i vækstsæsonen, der ellers kan være årsag til sure løg (en sygdom i løgene) og samtidig holder den på fugtigheden i jorden. For det fjerde er det et ganske godt middel mod ukrudt. Altså er det nødvendigt at dække med halm og lade den ligge.

Ukrudtssprøjtning
Langt de fleste sprøjter mod ukrudt, selvom man lader halmen ligge. De midler, der er til at anvende i øjeblikket er: Om efteråret inden der dækkes med halm bruges Alipur eller C.I.P.C. med 4-6 ltr. pr ha - mest på den svære jord, dertil kan bruges 2½ ltr. Reglone + befrugtningsmidler pr ha. Disse midler kan ofte blandes, så det hele gøres på én gang.
De fleste løgavlere sprøjter igen om foråret mod ukrudt, dels for at tage det sidste ukrudt og dels for at hindre evt. spildkorn fra halmen i at spire. Her kan dog kun anvendes Alipur eller C.I.P.C., og sprøjtningen skal foretages inden løgenes fremspiring.

Forårsarbejdet i marken
Tidligere var det første forårsarbejde i marken at fjerne halmen, men gennem de mange forsøg der er lavet, har det vist sig, at der er så mange fordele ved at lade den ligge, at man nu helt undlader dette arbejde.
Sygdomskontrol er noget af det vigtigste i løgmarken i det tidlige forår, og strækker sig faktisk hele sæsonen igennem.
Normalt regner man med at gå alle partier igennem mindst 3 gang: 2 gang inden afblomstringen og 1 gang lige efter eller under blomstringen. Første gang man går tulipaner efter, er det hovedsageligt ”stikkere” man ser efter. Stikkere er løg som er angrebet af gråskimmel. Ratelvirus og augustasyge kan også konstateres ved første gennemgang, alle syge planter bør fjernes ved opgravning.
Anden gang fjernes hovedsageligt fremmede sorter, virusplanter, lys og mørk mosaik som viser sig ved lyse eller mørke fjerformede striber i blomsterne. Samtidig fjerner man det der eventuelt er overset ved første kontrol. Tredje gang fjernes også virusplanter og fremmede sorter og eventuelt de såkaldte ”tyve”. Tyve er en blomst, der fremkommer i nogle partier, og den er faktisk en slags degeneration tilbage til tulipanernes vilde tilstand. Denne blomst med løg skal altid fjernes, da den faktisk formerer sig bedre end alle øvrige tulipanløg.


Tulipansorter
 
Dyrkning af tulipaner
 
Til top
Prisen på et løg i 1600 tallet
 
Hurtig søg:
Til top